Pædagogik ved beskæftigelsen

Pædagogikken på både botilbuddet og beskæftigelsen på Fangelbogård er grundlæggende den samme. Grundstenen i arbejdet er relationen og målet på beskæftigelsen er at skabe et værdigt og meningsfyldt arbejdsliv, hvilket er en vigtig faktor i at skabe det gode liv for den enkelte.

Arbejdet skal være meningsfyldt

Arbejdet skal være meningsfyldt for den enkelte og vi hjælper med at skabe forståelse for opgaven og omsætte idéer til virkelighed.

Vi arbejder ud fra, at brugerne på egen hånd skal varetage de arbejdsopgaver, de kan selv. Vi har fokus på udvikling og på, at brugerne tilegner sig nye færdigheder igennem forskellige aktiviteter og opgaver.

Mange arbejdsopgaver kræver mere end én person, hvorfor relationen til både personale og andre brugere er i fokus. Samarbejde er en vigtig del af et arbejdsliv, og det er derfor også en kompetence, som vi arbejder med hos den enkelte.

Grundlæggende søger vi, at skabe forståelse og dannelse i forhold til en hverdag på en arbejdsplads. Det hele gøres naturligvis ud fra den enkeltes behov, vanskeligheder og ikke mindst ressourcer.

I forhold til vores tilgang og vores pædagogik på beskæftigelsen er nedenstående vigtige redskaber:

KRAP

På Fangelbogård arbejder vi med KRAP, som er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis, som er en socialpædagogisk metode. KRAP er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker samt arbejde ressourcefokuseret, hvor der arbejdes med den enkelte borgers ressourcer.

 

På beskæftigelsen bruges det konkret i fx uddelingen af opgaver, hvor den enkeltes ressourcer danner grundlaget for de opgaver han/hun får. Dette også med henblik på, at alle får en opgave, de kan varetage og på den måde opnår succes.

 

KRAP bruges også i opsætningen af den enkeltes brugers arbejdsmål. I første omgang kan det være i forhold til, at være nysgerrig på en brugers ressourcer og kompetencer, hvor ressourceblomsten kan bruges. Når en bruger har et ønske om en kompetence vedkommende gerne vil udvikle eller tilegne sig, kigger vi sammen med brugeren på, hvad det kræver. Her bruger vi måltrappen til at opsætte målet.

 

En bruger vil fx gerne lære at køre med havetraktor. Så kan første mål på måltrappen være at lære, hvordan man starter den. Næste mål kan være at lære at skifte gear. Måltrappen skal sikre, at den enkelte hele tiden opnår succes på vejen mod det endelige mål. 

 

Beskæftigelsen arbejder ikke kun med praktiske færdigheder men også med relationelle og sociale kompetencer. Så et mål kunne fx også være at lære at samarbejde eller begå sig socialt på en arbejdsplads.

Faglige metoder

  • På beskæftigelsen anvender vi: “Jeg-støttende samtaler”: En jeg-støttende tilgang til andre mennesker er, at samspillet og kommunikationen bygger på, at vi kan skabe en relation til hinanden, der gør, at vi giver hinanden mulighed for at blive set, hørt og forstået. Det er vigtigt, at vi i relationen har en betydning for hinanden, dvs., at vores kontakt og samspil giver mening for dig og mig.  Hermed lægges, der op til, at en jeg-støttende tilgang er præget af deltagernes ligeværdige indflydelse og gensidigt meningsfulde relation.
  • LA2 / Low arousal: Er en metode og strategi, der mindsker konflikt. Med LA2 og  low arousal, arbejder vi med afledning, afskærmning, minimering af stimuli, giver valgmuligheder og minimere kravene til borgeren.
  • Rehabilitering:        Er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem brugerne og personalet. Rehabilitering har både et udviklende, bevarende (habiliterende) og genoptrænende perspektiv. Formålet med rehabilitering er, at brugerne opnår et så selvstændigt og meningsfuldt arbejdsliv som muligt.
  • Struktur, boardmaker og piktogrammer: Anvendes individuelt til de brugere der har behov for at få visualiserede støttesystemer. Vores erfaring viser at strukturerings metoderne og visuelle metoder er hjælpesomme til stressreducering og giver mere ro og overblik over arbejdsdagen.

Selv- og medbestemmelse

Vi tror på, at selv- og medbestemmelse er en vigtig faktor i at skabe et godt arbejdsliv og skabe en fælles ansvarsfølelse overfor Fangelbogård og alle de opgaver, der skal varetages. I den fælles ansvarsfølelse ligger der også en forventning til den enkelte om at tage ansvar. Fx ansvar i at ringe og melde sig syg/rask samt at komme til tiden. Derfor inddrages brugerne i så mange beslutninger som muligt. De er med til selv at vælge deres arbejdsopgaver og de har indflydelse på, hvordan gården skal se ud, hvilke dyr der skal være og hvilke afgrøder, der skal dyrkes.

Mål/delmål

På beskæftigelsen udarbejdes der arbejdsmål med tilhørende delmål på den enkelte bruger. Mål og delmål har fokus på at udvikle brugerens færdigheder, således brugeren opnår en udvikling i forhold til det opstillede mål. Alle mål opstilles i samarbejde med den enkelte. I den forbindelse tilstræber vi altid et godt samarbejde med fx brugerens botilbud, pårørende eller anden relevant samarbejdspartner.