Pædagogik ved botilbuddet

Grundstenen i det pædagogiske arbejde er i første omgang relationen. Der skal skabes en god og tryg relation til den enkelte beboer, for at have det bedste udgangspunkt for at hjælpe beboeren i sin udvikling og til at leve et liv med mening og muligheder.

”At alle har ret til et værdigt, meningsfuldt liv”

– Det er målet med socialpædagogikken ifølge Socialpædagogernes Landsforbund.

På Fangelbogård søger vi hele tiden efter at have beboeren i centrum. Vi har fokus på beboerens selv- og medbestemmelse. Sammen med beboeren planlægger vi indsatser og praksis ud fra den enkeltes ønsker og behov, med respekt for beboerens præmisser. I ønsket om at skabe en forandring, må beboerens værdighed og ret til selv- og medbestemmelse ikke tilsidesættes.

Vi arbejder med, at beboeren skal gøre så meget som muligt selv, da vi tror på, at det skaber værdighed, øget livskvalitet og et meningsfuldt liv at mestre så meget som muligt i eget liv. Det gør sig fx gældende i forhold til at handle ind, administrere egen økonomi, medicin, rengøring, personlig hygiejne, transport, m.m. Når beboeren kan en ting delvist, har vi fokus på, hvad der skal til for, at han/hun på sigt vil kunne det selv.

I vores arbejde med at støtte beboeren i sin udvikling er KRAP vores primære pædagogiske redskab.

KRAP

På Fangelbogård arbejder vi med KRAP, som er en forkortelse for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Praksis. KRAP er en socialpædagogisk metode, der er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i den anerkendende tilgang til andre mennesker samt arbejde ressourcefokuseret, hvor der arbejdes med den enkelte beboers ressourcer.

KRAP bruges i det pædagogiske arbejde på Fangelbogård, som et understøttende redskab, som kan hjælpe til at skærpe fokus på retningen og fastholde fagligheden samt sikre dokumentationen i det daglige arbejde. Der arbejdes dagligt med KRAP i samspil med de enkelte beboere samt i personalegruppen. Vi oplever, at denne metode giver en større forståelse for den enkelte beboer, da de inddrages og inkluderes i arbejdet, hvilket giver bedst mulighed for udvikling.

For os er et af grundskemaerne i KRAP ”Ressourceblomsten”, som har til formål at afdække og synliggøre ressourcer. Den udfyldes sammen med beboeren og har fokus på, hvad den enkelte godt kan lide at lave, hvad der giver mening og hvor beboeren ser sine egne ressourcer.

Selv- og medbestemmelse

Vi har stor respekt for beboerens ret til at bestemme over eget liv. Vi tager udgangspunkt i, at beboerne er ekspert i eget liv og vi arbejder med at støtte beboerne i at opnå deres ønsker og drømme, således de kan få det bedste liv ud fra deres vilkår. Vi har stor respekt for, at Fangelbogård er beboernes hjem og at lejlighederne er, hvor de kan trække sig tilbage, puste ud og bestemme, hvordan tingene skal være. Hvor det er relevant, er vi også opmærksomme på at bevidstgøre beboerne om deres ret til at bestemme over eget liv. Vi er dog samtidig også meget opmærksomme på vores omsorgspligt. Selv- og medbestemmelse skal hænge sammen med omsorgen, således selvbestemmelsen ikke forværrer den enkeltes livsvilkår.

Vi prøver så vidt muligt at inkludere alle beboerne i Fangelbogårds aktiviteter. Fx planlægning af julefrokost, påskefrokost, daglige aktiviteter, ture ud af huset, sommerferie mm. Vi afholder løbende husmøder, hvor beboerne samles med et par medarbejdere. Fokus er at skabe et rum for beboerne, hvor de kan komme med ønsker, gode ideer, kritik m.m. Det er også her der komme vigtige informationer fra personale og ledelse.

Mål/delmål

På Fangelbogård arbejder vi ud fra §141 planer, som sagsbehandlerne udarbejder på den enkelte beboer. Ud fra disse planer, udarbejdes der nogle mål og delmål i samspil med den respektive beboer. Mål og delmål har fokus på at udvikle beboerens færdigheder, således beboeren opnår en udvikling i forhold til det opstillede mål. I samarbejde med den enkelte beboer arbejder vi typisk med 1-2 udviklingsmål ad gangen på såvel botilbud som beskæftigelse. Personalet sikrer løbende dokumentation på målene, ligesom der evalueres løbende på mål og delmål, således at de hele tiden er dynamiske og kan tilpasses beboerens udvikling. I udformningen af mål og delmål benytter vi også KRAP.

Fx er måltrappen et meget anvendeligt KRAP redskab i opsætning af mål / delmål. Måltrappen har til formål at formulere og visualisere et overordnet mål samt delmål, så det er overskueligt at følge. Det er vigtigt at de første delmål er successikret, da det er centralt at begynde med en succes for at give god motivation til arbejdet fremover.

NADA

NADA-metoden er et standardiseret recoveryprogram, der består af fem øreakupunkturpunkter som komplementær strategi med f.eks. psykoterapi eller anden form for personligt udviklingsarbejde. Formålet med NADA-metoden er at øge effekten af den primære behandling. Samtidig kan metoden anvendes i akutte krise- og katastrofesituationer samt give lindring og dæmpe stress i situationer, hvor samtale ikke er relevant eller muligt.

På Fangelbogård er størstedelen af det faste personale uddannede NADA udøvere.

Vi bruger ofte NADA i situationer, hvor en beboer kan have brug for at dæmpe tankemylder, stress, angst eller for at undgå selvskade. Vi tilbyder også altid NADA som et alternativ til PN-medicin.

Vi bruger NADA i længere forløb, hvor der ikke er tale om akutte situationer. Her kan kontinuerlig brug af NADA skabe en bedre balance og stabilitet, hvilket naturligvis er vigtigt i forhold til at arbejde med de udfordringer den enkelte beboer måtte have.

Vi kan derudover tilbyde beboerne zoneterapi og beroligende massage, med det formål at lette kroppen og tankerne og hermed genopretter balancen både psykisk og fysisk.

Faglige metoder

Jeg-støttende samtaler: en jeg-støttende tilgang til andre mennesker er, at samspillet og kommunikationen bygger på, at vi kan skabe en relation til hinanden, der gør, at vi giver hinanden mulighed for at blive set, hørt og forstået. Det er vigtigt, at vi i relationen har en betydning for hinanden, dvs., at vores kontakt og samspil giver mening for dig og mig. Hermed lægges, der op til, at en jeg-støttende tilgang er præget af deltagernes ligeværdige indflydelse og gensidigt meningsfulde relation.

LA2 / Low arousal: er en metode og strategi, der mindsker konflikt. Med low arousal arbejder vi med afledning, afskærmning, minimering af stimuli, at give valgmuligheder og at minimere krav til borgeren.

Dansk Pædagogiske Udviklingsbeskrivelse (DPU) er et observations- og dokumentationsværktøj, som anvendes til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Udviklingsbeskrivelsen består af en lang række spørgsmål, som tilsammen skaber et billede af borgerens funktionsniveau på 8 udviklingsområder.

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem beboeren, pårørende og fagfolk. Rehabilitering har både et udviklende, bevarende (habiliterende) og genoptrænende perspektiv. Formålet med rehabilitering er, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Struktur, boardmaker og piktogrammer anvendes individuelt til de beboere der har behov for at få visualiserede støttesystemer. Vores erfaring viser at struktureringsmetoder og visuelle hjælpemidler er hjælpesomme til stressreducering og giver mere ro og overblik.