Vores værdier

På Fangelbogård arbejder vi ud fra følgende 4 værdier: Tryghed, Tillid, Ordentlighed og Rummelighed.

Tillid

Tillid handler for os om, hvordan vi viser bebeboerne tillid, men også hvordan vi skaber tillid ved beboerne, så de er trygge. Vi opbygger tillid ved beboerne ved at skabe forudsigelighed og ved at være nærværende, anerkendende og lyttende. Beboerne kan altid komme for at få hjælp, guidning, samtale mm. Har vi ikke tid, når beboeren kommer, aftales der et tidspunkt. Vi har fokus på at støtte beboeren i selv at kunne træffe valg ift. eget liv.

Citat fra beboer: ”Jeg oplever tillid når personalet kommer over til mig om aftenen og gennemgår mit smileyskema med mig. Fordi så kan man få vendt dagens oplevelser og tanker om noget, som fx har været negativt, som personalet får vendt til noget positivt”.

Tillid

Ordentlighed

Tryghed

Rummelighed

Ordentlighed

Ordentlighed hænger for os meget sammen med tillid ift. at være anerkendende og nærværende i relationen.  Derudover handler det om, at aftaler overholdes og der tales pænt til og om hinanden – være rollemodeller for beboerne i vores samvær. At have respekt for den enkeltes ret til at bestemme over eget liv samtidig med en opmærksomhed på, at beboeren altid får den nødvendige støtte. Ordentlighed er for os også altid at tage beboerne og hinanden alvorligt. Fx når en beboer har brug for at snakke, aftaler vi tid og sted, hvor der er rum til at være nærværende.

 

Citat fra en beboer: ”Jeg oplever ordentlighed når jeg fx har haft en dialog med mine kontaktpersoner om ve og vel og de følger op på det dagen efter”

Tillid

Ordentlighed

Tryghed

Rummelighed

Tryghed

Tryghed skaber vi blandt andet ved at arbejde ud fra en fast struktur, som tilpasses den enkeltes behov. Beboerne ved, at der altid er personale til stede som de kan få fat i, også om natten. Vi møder alle beboerne i deres lejligheder, både morgen og aften, hvor der er opmærksomhed på, hvordan den enkelte beboer har det.

 

Citat fra beboer: ”Jeg oplever tryghed når jeg fx ringer til personalet og er ked af det. Så kommer et personale og følger op på hvordan jeg har det”.

Tillid

Ordentlighed

Tryghed

Rummelighed

Rummelighed

Rummelighed betyder for os, at vi anerkender et andet menneske som det er. Vi ser, hører og accepterer hinanden trods forskelligheder. Det er et hus med mange forskellige beboere med hver deres udfordringer. Vi arbejder med en fast struktur, men tilpasser hele tiden tingene, så alle føler sig som en del af Fangelbogård og bliver inkluderet. Fx har vi 2 gange om ugen fælles motion. Her er alle deltagende, trods meget forskellige fysiske præmisser. Alle gør hvad de kan ud fra de forudsætninger de har og beboerne accepterer, støtter og hjælper hinanden.

 

Citat fra beboer: ”Jeg føler rummelighed mellem mig og mine medbeboere, når vi fx er på tur og de er opmærksomme på om jeg har brug for hjælp eller ej pga. mit synshandicap”.

Tillid

Ordentlighed

Tryghed

Rummelighed